
Jeg har altid elsket at udfordre mig selv, og have mange projekter igang. Jeg higer konstant efter nye indtryk og det at skabe forståelse for andre mennesker og den verden jeg er en del af. Ud fra de mange indtryk gror en enorm skabertrang. Fantasien sætter ingen grænser, når først jeg får en ide.
Da jeg stødte på uddannelsen entreprenørskab og design kunne jeg pludselig se, hvordan min interesse for iværksætteri, innovation og design kom i spil i en og samme uddannelse. De mange forskellige projekter vi giver os i kast med på uddannelsen, giver ny viden vi bruger i praksis, og indopereres som værktøjer, jeg naturligt gør brug af i andre projekter.
Min stædighed og entusiasme gør, at det jeg giver mig i kast med føres til døren. Det benytter jeg mig meget af på uddannelsen hvor vi konstant bliver kastet ud i nye udfordringer. Jeg håber på at kunne bruge mit drive og den brede vifte af værktøjer, jeg løbende tillærer mig, i en virksomhed med højt til loftet, der hver dag byder på nye spændende projekter.
VIDEOPORTRÆT